I dette indlæg vil vi kigge nærmere på, hvordan du kan tjene penge skattefrit. Skattefri indkomst er en sjælden fugl, men kommer indimellem.
Blandt andet kan du skattefrit tjene penge på salg af dine brugte ting. Det vil sige genstande eller ting, som du selv har haft brugt – haft planer om at bruge eller lignende.
Eksempel på salg af dine brugte ting
- Tøj, som du ikke længere bruger eller kan passe.
- Din brugte bil
- En rest af byggematerialer, som du har i overskud fra din egen husrenovering.
- Legetøj
- Samleobjekter. Hvis du samler på Pokémon kort, frimærker eller andet.
- Få generelt ryddet ud i de ting, som du ikke længere bruger. De kan bringe stor glæde hos andre.
Personligt benytter jeg mange forskellige platforme til at sælge mine brugte ting
Jeg bruger blandt andet
- Trendsales – til salg af mit tøj / min datters tøj
- Reshopper – til salg af baby/børneudstyr og tøj
- Facebook Marketplace – til salg af alt andet
Kunne du godt tænke dig at sælge ud af dine brugte ting og sager? Men du ved ikke helt, hvordan du starte og det virker uoverskueligt.
Jeg er langt fra igennem alle mine ting, men jeg afgrænser mig altid i “oprydningsprocessen”. Jeg sorterer og vurderer mine ting ét sted af gangen. Det fungerer godt for mig, da det ikke behøver at tage en helt weekend at rydde ud i gemmerne.
For eksempel rydder jeg ud i mit tøjskab en dag, men starter i de små. Det vil sige, at jeg starter med at sorterer bukser. Når jeg har sortereret bukser er jeg i princippet færdig.
Så langt så godt. Længere end i går – og det var ikke en sur pligt.
Efter sortering af bukser havde jeg pludselig lyst til at sorterer trøjer også. Fordi jeg også sorterede trøjer betyder det ikke, at jeg også skal sorterer sokker.
Et simpelt råd. Start i de små.
Efter sortering af ovenstående samler jeg dette i en flyttekasse, hvor efter jeg en anden dag kan sætte til salg. Måske har jeg et kvarter en aften, hvor jeg kan tage billeder af en kjole eller en transportkasse til min hund, som alligevel skulle sælges. Stille og roligt kommer jeg igennem og har løbende brugte ting til salg, som kan give mig en løbende ekstra skattefri indkomst.
Det kræver ingen start kapital. Jo færre ting, jo mindre stress.