fbpx

For sen indberetning af moms – hvad nu?

For sen indberetning af moms

I skrivende stund (1. september) krydser vi endnu en moms deadline. En længere stressende periode er for alvor ved at drive hen. Klapper mig selv på skulderen.. endelig i mål.

Flere kunder er sent ude – og spørgsmålene er mange.

“Skal vi allerede indberette moms igen?” 

Ja. Store virksomheder afregner moms d. 25 i hver måned.

Mindre virksomheder afregner oftest moms hvert halve år, 1. september og 1. marts. De første 2 leve år er alle virksomheder kvartalsmomser – selvfølgelig kun, hvis de er momsregistreret.

Kvartalsmoms skal afregnes og betales 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december.

“Hvad sker der, hvis jeg indberetter momsen for sent?”

Momsfristen for indberetning og betaling er den samme dag.

Hvis du indberetter momsen for sent vil Skat lave en foreløbig fastsættelse af din moms på baggrund af tidligere indberetninger. Dette koster et ikke-fradragsberettiget gebyr på 800 kr. Derudover vil Skat trække renter af det skyldige foreløbige fastsatte beløb for hver dag efter den overskredne frist for betaling.

Har du læst Sådan starter du din egen virksomhed med succes

“Hold da op, jeg skal betale meget i moms”  En kommentar som jeg ofte høre blandt kunder.

… og ja, sådan føles det. Det synes jeg også, men momsen er et indikerende udtryk for, om du tjener penge eller mister penge i din virksomhed.

Skal du have moms retur så skyldes det måske, at du har købt flere indkøb med moms end du har solgt.

Skal du derimod afregne/betale moms er det, et udtryk for at du har tjent (omsat) for et større beløb end hvad du har indkøbt.

Meget forenklet forklaring. Jeg håber grundprincippet giver mening.

Det varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche. Ligeledes hvor god momsen er til at indikerer øjebliksbilledet af virksomhedens økonomi.

For eksempel er der aldrig moms på lønudgifter, så derfor vil en konsulentvirksomhed stort set altid skulle betale moms retur, da deres største udgift (løn) er uden moms. Hvor imod en tømrer ofte kan være lidt mere neutral, da der er moms på både køb og salg af varer. Der er også ofte løn i Tømrerfirmaer, men der er også ofte en fortjeneste på produkter og materialer som sælges. Konsulentens materiale / vare er deres timer.

 

Læs også Skal din virksomhed momsregistreres?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *