Danskere er trætte af deres arbejde
Mange mennesker går på arbejde af den simple årsag, at de skal tjene penge til smør på brødet og tag over hovedet – de går ikke på arbejde, fordi de har lyst.
22 % af danskerne er trætte af deres arbejde og op til 6 ud af 10 danskere føler sig presset på arbejde.
Du sidder nok med svaret inde i dig selv.
Går du på arbejde, fordi du har lyst? Hvis ikke, så er du kommet det rigtige sted.
Bliv din egen chef
Her kan du læse, hvordan du nemt kan oprette din egen virksomhed og bryde ud af hamsterhjulet.
Du kan blive din egen chef – uanset hvilken uddannelse du har.
Den gode idé
Det første det kræver, når du ønsker at starte din egen virksomhed er en idé. Du skal finde en idé til din virksomhed.
Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken med et nyt produkt til næste sæson af løvernes hule.
Det vigtigste er, at du finder en idé og et forretningskoncept, som passer til dig!
Du kan med fordel tage udgangspunkt i dine hobbies og bygge din kommende virksomhed ud fra det.
Kan du lide at dyrke fitness og hjælpe andre, så kunne det være en idé at starte en virksomhed inden for personlig træning eller holdinstruktion.
Bliv “ekspert”
Du kan med også med fordel dykke ned i en niche, hvor du tilegner dig egenskaber og kompetencer, som andre kan købe sig til hos dig.
Tag mig som et eksempel. Jeg sælger mine timer, som “ekspert”, hvor jeg rådgiver og hjælper små og mellemstore virksomheder med deres regnskaber og økonomi.
Hvis du elsker at gøre rent, så start med at gøre rent for dine forældre. Kan du lide at passe dyr er dette også en mulighed. Det vigtigste er ikke, hvad du laver, men at du synes det du laver er spændende og gør dig glad.
Lige meget hvad du godt kan lide at lave er det vigtigste er, at du kommer i gang.
Kom ud over rampen og bliv set af andre – På de sociale medier, i de lokale netværksgrupper eller hæng annoncer op i det lokale supermarked.
Kom ud over rampen!
Du behøver ikke at have en skudsikker plan for din virksomhed, som både inkluderer investering i en professionel hjemmeside, annonceringer og andre omkostninger. Bare du kommer i gang, så er du allerede længere end igår.
Du forbedre dig løbende i takt med at du begynder at opbygge din forretning. Du lærte heller ikke engelsk i børnehaven, men lærte lidt efter lidt da du begyndte i skole.
På samme måde skal du tænke din forretning – eller kommende forretning. Du forbedre den dag for dag, og jo flere kunder du har haft jo bedre feedback kan du få.
Forstår du min pointe – nå, videre.. En god idé vil være at lave en overgangsperiode, hvor du forsat har din nuværende løn og opbygger din virksomhed ved siden af dit job.
og ja, det kræver mere end 8-16 job at blive selvstændig og drive din egen virksomhed.
Tag springet
Du kan også springe ud i det, og sørge for at leve af din “buffer” eller opsparing.
Før du springer ud i at starte din egen virksomhed er det en god idé, at udregne, hvad du som minimum skal tjene for at have tag over hovedet og en seng at sove i.
Udregn dine samlede udgifter for en måned og dividerer denne med din opsparing.
Har du udgifter for 10.000 kr. om måneden, og har en opsparing på 30.000 kr. så kan du klare dig uden løn i 3 måneder.
Det gav mig ro i maven!
Valg af virksomhedsform
Når du nu har fået din idé – om det så er markedsføring, bogholderi, rengøring eller børnepasning så skal du have oprettet en virksomhed.
Der er flere forskellige former for virksomheder. Den billigste er en enkeltmandsvirksomhed og koster 0 kr. at stifte. Så længe du har en omsætning eller et salg på under 50.000 kr. om året, så behøver du ikke at registrere din virksomhed.
Hvis du forventer, allerede fra start, at du vil omsætte for over 50.000 kr. om året, vil det være en god idé at registrerer din virksomhed allerede fra start. Så kan du også opnå fradrag for dine udgifter. Samtidig skal du ved omsætning og salg over 50.000 kr. registreres som momspligtig.
Dog er der brancher som er undtaget for momspligt, som jeg vil komme nærmere ind på i et fremtidigt indlæg. Så hvis det har interesse må du meget gerne give din mening til kende.
Der er dog den lille ulempe at du skal være 18 år, for at registrere din egen virksomhed med et cvr-nr. Når du fylder 15 år, kan du ansøge hos familieretshuset om dispensation for oprettelse af virksomhed – det kræver dog dine forældres underskrift.
Sørg for at være synlig, der hvor dine kunder er. Jeg tilbød intro tilbud til en laverer timepris end normalt. Da jeg havde de første kunder spredte ringene i vandet sig.
Så sørg for at levere kvalitet, og giv kunden et godt indtryk.
Du kommer ikke sovende til succes
Mange stræber efter en hverdag, hvor få timers arbejde giver millioner på bankbogen. Sådan hænger det altså desværre bare ikke sammen.
Kort sagt giver hårdt arbejde gode resultater.
Det betyder lange arbejdsdage, ingen ferie og måske ingen løn i perioder. Selvstændigt arbejde skal drives af motivation, interesse og fordi du kan lide det du laver.
Husk også din frihed både økonomisk men også arbejdsmæssigt du kan opnå ved at drive din egen virksomhed.
Så kort sagt! Held og lykke med din egen virksomhed!
Kilder: Information i blogopslaget er fundet her
Pingback: Sådan starter du din egen virksomhed med succes